Vis størst muligt hensyn og brug motor ved både ind- og udsejling og tilbyd slæb til både uden drivkraft. Undgå at lægge til uden på fiskefartøjer.
Der er ikke reserveret havnepladser til deltagerne. Pladser med grønt skilt kan frit benyttes.
Både med en dybgang på over 3,5 m. henvises til Kulturhavn Kronborg.
Kontakt havnevagten på +45 25311080 før Kulturhavn Kronborg anløbes.
Instrukser givet af havneopsyn og SR officials skal efterkommes.
Brud mod dette betragtes som brud på sejladsbestemmelser.
Strøm, bad og vask
Adgang til bad, vaskemaskiner og strøm kan købes i automat uden for Havnekontoret og ved toiletbygning yderst på nordre mole. Vaskerum er i toilettet overfor Havnekontoret.
Se kort over havnen med angivelse af placeringer, herunder hjertestartere :
Download kort over havnen her
Bådoptagning
Træf aftale med Claus Hansen Kranservice på telefon 40458843 eller via Havnekontoret. Vejer båden mindre end 3 ton og er den på en trailer, er det muligt selv at løfte båden med havnens kran.
Kontakt Havnekontoret på telefon +45 49281080 (kontor) +45 25311080 (Havnevagt)
WiFi
Der er frit WiFi over hele havnen. Navnet på Wi-Fi er forskelligt alt efter, hvor du ligger i havnen. Prøv dig frem for at se, hvilket netværk der virker bedst. Der skal ikke bruges password.
Benzin og diesel
Standere med automater findes for enden af midtermolen.
Parkering
Det er muligt at langtidsparkere bag mini-golf området. Se kort over havnen.
Indkøb
Der er gode indkøbsmuligheder i Helsingør by mindre end 10 minutters gang fra havnen.
Restaurant Kaj
Restaurant Kaj holder åbent under hele arrangementet. Bordreservation er nødvendig på telefon 6917 9090.
rkaj.dk
Kronborg Marine Bådudstyr
Køb ind til sejladsen hos Kronborg Marine Bådudstyr. Du kan få alt inden for bådudstyr.
kronborgmarinebaadudstyr.dk
Café Kronborg
Udendørs Café og servering af lette fiskeretter samt salg af frisk fisk.
voreskronborg.dk
Social Grill
Serverer burgers, sodavand, is m.v.
socialgrill.dk
Frøken Marina
Cafe, isbar med hjemmelavet is .
facebook.com/frkmarina
Kalechesmeden
Salg, produktion og reparation af kalecher, sprayhood, cockpittelt og presenninger.
kalechesmeden.dk
One Sails
Salg og reparation af sejl.
onesails.com
Bureauet åbner for registrering onsdag d. 12/5 kl. 17-21 og torsdag d. 13/6 fra kl. 7 til sidste varselsskud
Før start findes bureauet i Sailor’s Lounge på midtermolen. Efter start findes bureauet i Helsingør Sejlklubs lokaler.
Se kontaktoplysninger
Dokumenter
Der vil ikke blive udleveret kopier af dokumenter til sejlerne. Sejladsinformation, Sejladsbestemmelser, NOR og Banebeskrivelse skal forefindes ombord på deltagende både. Elektroniske versioner accepteres.
Se link til dokumenter for sejladserne længere oppe på denne side.
Logbog
Logbog skal medbringes i fysisk version.
Se link til Logbog længere oppe på denne side.
Klubmedlemskab
Skipper i racingklassen skal være medlem af en sejlklub godkendt af Dansk Sejlunion (eller den nationale myndighed for udenlandske både).
Tracking
Udlevering af TracTrac betragtes som udtryk for at båden starter og deltager i sejladsen. Er trackeren ikke afhentet inden starttidspunktet, betragtes båden som ikke startet (DNS).
Trac Trac bruges som værktøj til måltagning og vil desuden indgå i vurderingen i tilfælde af tvivlsspørgsmål. Sørg for at trackeren er monteret sikkert udenfor, og gerne 2 m. over vandoverfladen, så den kan sende signalet uhindret.
TracTrac enheden må aldrig slukkes eller genstartes manuelt. Såfremt trackeren selv slukker undervejs, kontaktes Bureauet på telefon +45 2654 8494.
Skulle en tracker mistes eller er trackeren ikke synlig på tractrac.com eller TracTrac appen, er det særlig vigtigt at I noterer tiden for hvornår I passerer målstregen. Trackeren kan enkelte steder på distancen miste signalet. Trackeren samler dog fortsat data og vil opdatere så snart signalet er genetableret.
Bådene som deltager i Sjælland Rundt og Anholt Race kan følges via http://tractrac.com og appen TracTrac på Android og iPhone.
Klubhuset vil være åbent under hele stævnet. Klubhuset er placeret på 1. sal over Restaurant Kaj.
Når Race Village er lukket, kan sejlerne købe drikkevarer i klubhuset efter de er kommet i mål.
Det er også i klubhuset du skal aflevere din Trac Trac enhed med din logbog når du er kommet i mål.
Alle både skal efter målgang anløbe Helsingør Nordhavn og være til disposition for kontrol.
Både der p.g.a. størrelsen ikke kan anløbe Nordhavnen henvises til Helsingør Kulturhavn.
Kontrolmåling vil blive foretaget af autoriserede målere.
Både der prajes til kontrol ved hjemtagningen, skal anløbe Midtermolen, hvis ikke andet anråbes.
Husk at alle sejl ombord skal være målt (kontrolleret) og stemplet eller forsynet med sejlknap i henhold til gældende regler (stemplerne skal være synlige).
Det er altid skipperen, der har det fulde ansvar for, at båden er i overensstemmelse med målebrevet.
Deltagende både der fremgår af deltagerlisten, er fri for betaling af havneafgift i perioden lørdag d. 8. juni til søndag d. 16. juni.
Rødt bånd kan hentes på havnekontoret eller i Helsingør Sejlklub, og skal placeres på båden som kvittering for gratis gæsteleje.
Hvis båden befinder sig i havnen udover denne periode, skal almindelig gæsteafgift betales.
Hvis båden forlades uden mandskab inden- eller efter sejladsen, skal havnevagten kontaktes på mail: havnevagten@helsingor.dk eller på telefon +45 25311080.
Havnekontorets åbningstider
Mandag – tirsdag - onsdag og fredag kl. 08:00 – 15:00. Torsdag kl. 08:00 - 17:00
Tlf.: +45 49281080 (kontor) +45 25311080 (Havnevagt)
Hjemmeside: www.helsingor-havne.dk
Mail: havnevagten@helsingor.dk
Den officielle opslagstavle er tilgængelig på Manage2sail. Link finder du øverst på denne side.
Her findes alle dokumenter vedr. sejladsen. Det er også her ændringer vil blive offentliggjort.
Det er vigtigt, at du og din besætning løbende holder jer up to date med de gældende dokumenter.
På Manage2Sail’s opslagstavle finder du blandt andet:
Vær opmærksom på at vigtigt indhold i dokumenterne kan blive ændret frem til onsdag d. 12/6 kl. 20.00.
Evt. ændringer herefter vil blive oplyst på skippermødet.
Der vil ikke blive udleveret kopier af dokumenter til sejlerne. Sejladsinformation, Sejladsbestemmelser, NOR og Banebeskrivelse skal forefindes ombord på deltagende både. Elektroniske versioner accepteres.
Logbog skal medbringes i fysisk version.
Skippermøde for alle sejladser afholdes Torsdag d. 13. juni kl. 08:00 i Sailors Lounge på midtermolen.
Alle deltagende både er bemyndiget til at notere overtrædelse af Sejladsbestemmelserne.
Deltagerne skal snarest efter målgang indlevere udfyldt logbog og TracTrac i sejladsbureauet i Helsingør
Dette skal ske senest 1 time efter egen målgang. Trac Trac enheden afleveres i Race Office i Helsingør Sejlklub på 1. sal over Restaurant Kaj. Hvis fuldførelse opgives, skal logbogen afleveres i Race Office sammen med TracTrac enhed hurtigst muligt og senest søndag d. 16. juni kl. 15.
For skader opstået under hjælp fra SR-officialbåde gives ikke erstatning.
For Sjælland Rundt skal kort nr. 128, 129, 131, 132, 141, 143, 160/161, 162, 198 og evt. 133 eller andre dækkende kort forefindes i udgaver, der bør være opdaterede ifølge søkortrettelser på https://gst.dk/soekort/soekortrettelser/kort-for-kort-danmark.
For Anholt Race skal kort nr. 100, 102, 124, 129 og evt. 101 eller andre dækkende forefindes i udgaver, der bør være opdaterede ifølge søkortrettelser på https://gst.dk/soekort/soekortrettelser/kort-for-kort-danmark.
Se oversigt over søkort her
Torsdag morgen er der lyttepligt på VHF kanal 72 før og under starten.
Helsingør Sejlklub videregiver relevante oplysninger via VHF.
Deltagerne skal følge disse henstillinger.
Startproceduren kan følges på kanal 77.
Der må udelukkende lyttes på kanalen, og svares såfremt man bliver personligt kontaktet.
Se notifikationer om ændringer på opslagstavlen i Manage2Sail. Dette er den officielle opslagstavle for Sjælland Rundt og Anholt Race.
Link til opslagstavlen for den enkelte sejlads findes øverst på denne side.
Sjælland Rundt weekenden afsluttes kl. 15.00 søndag d. 16.juni.
Alle både der fuldfører efter tidsbegrænsningen noteres DNF (ikke fuldført).
Sjælland Rundt Sailing Week præsenterer et bredt program af aktiviteter på land, som både henvender sig til deltagere og andre interesserede.
På midtermolen finder du Race Village hvor vores sponsorer står klar med gode tilbud. Det er også på midtermolen du finder Sailors Lounge hvor du kan hilse på andre sejlere, høre foredrag, spise middag onsdag aften, og morgenmad torsdag inden afgang.
Det er i Sailors Lounge at du registrerer dig i Race Office ved ankomst. Sailors Lounge danner rammen for skippermødet torsdag morgen d. 13. juni kl. 08:00.
Sejlermiddag (kr 169,-) og fælles morgenmad (kr. 109,-) køber du, inden ankomst via hjemmesiden, hvor du finder link til begge via menupunktet Program.
På midtermolen i forlængelse af Sailors Lounge vil der lørdag d. 8. juni være Maritimt Genbrugsmarked hvor du kan være heldig at gøre et godt brugt fund. Har du noget brugbart grej du vil sælge, er du også velkommen til at købe en stand for kr. 100,- Du kan booke en stand her
Præmiebordet er som altid stort. Der vil være præmier til løbsvindere og lodtrækningsvindere blandt alle deltagende sejlere.
Vi afholder to præmieoverrækkelser. Den første lørdag d. 15. juni kl. 17:30 for afsluttede løb. Tiden kan variere en smule.
Den anden præmieoverrækkelse afholder vi søndag d. 16. juni kl. 16:00. Begge præmieoverrækkelser vil foregå i Sailors Lounge på midtermolen.