Med en distance på cirka 130 sømil vil du blive udfordret på dine distance- og kapsejladsevner i et kompakt og råt format, der er let at passe ind i en travl kalender.
Starten går samme dag som Sjælland Rundt, og selvom din tur er kortere, lover vi unikke oplevelser.
Anholt Race er en off-shore sejlads med start og mål i Helsingør.
Starten går samme dag som Sjælland Rundt og din tur er kortere, så du kommer i mål og kan se Sjælland Rundt sejlerne passere mållinjen.
Du har mulighed for at sejle kapsejlads eller deltage i cruisingløbet, hvis du ikke har målebrev.
Du finder den officielle invitation (NOR), Sikkerhedsmanual, sejladsbestemmelser, banebeskrivelse og andre officielle dokumenter via knappen Sejladsdokumenter.
Båd inkl. skipper kr. 1.100,- + kr. 125,- pr. gast
Med en distance på cirka 130 sømil, vil du blive udfordret på distance- og kapsejladsevner i et kompakt råt format, som er let at passe ind i en tætpakket kalender.
Som deltager får du fri adgang til Sailors Lounge. Et hyggeligt telt på midtermolen, som er centrum for alle sejleraktiviteter.
Uanset om du sejler kapsejlads eller cruising sker tilmeldingen gennem systemet Manage2Sail, hvor vigtige oplysninger om dig, din båd og dit crew indtastes. Det er også her du betaler for tilmeldingen. Find linket her på siden.
Som kapsejler, sejler du efter de internationale kapsejladsregler, og det er vigtigt at du læser både den officielle invitation til sejladsen (NOR), og sejladsbestemmelser og banebeskrivelse når disse udgives. Her fremgår eventuelle afvigelser fra de normale regler og ændringer ift. sejladsen. Du skal selv holde dig opdateret om evt. ændringer inden start.
Som cruising deltager sejler du efter søvejsreglerne, i en samlet klasse for cruising sejlere. Her er der ikke konkurrence mellem bådene, og vægten er på den gode oplevelse og fælleskabet.
Den første start til Sjælland Rundt går kl. 10 torsdag morgen. Alle kapsejlende både er inddelt i en række løb, alt efter bådens DH eller ORC mål. Således bliver de langsomste både sendt afsted først, og de hurtigste kapsejlende både sidst.
Cruising bådene har deres eget løb, hvor alle både uanset størrelse og forventede mulige hastighed, bliver sendt afsted samlet. Der kan oprettes flere starter, hvis det vurderes at der er for mange cruising deltagere til en samlet start.
De fleste sejlklubber har en lokal "klub-måler", og du kan derfor henvende dig ved din lokale sejlklub for at høre om muligheden for at erhverve dig et DH målebrev.
Du skal melde din ankomst i bureauet for at blive indskrevet som deltagende, uanset om du sejler kapsejlads eller cruising. Der er åbent for registrering onsdag d. 12/6 kl. 17-21 og torsdag d. 13/6 fra kl. 7 til sidste varselssignal. Alle både skal være registreret inden bådens eget varselssignal.
Sejladsen bliver officielt afsluttet søndag kl 15. Hvis du ikke har passeret mållinjen inden dette tidspunkt har du ikke færdiggjort Sjælland Rundt.