Translate

Danish Dutch English Estonian Finnish French German Icelandic Italian Latvian Lithuanian Norwegian Polish Russian Spanish Swedish

1. båd i mål blev Farr 40 APM

 

Kl. 08.20.21 kom APM i mål i Helsingør, det giver en sejltid på 37.35.21 om at sejle de 231 sømil rundt om Sjælland og Møn.
Skipper Chris Nørgaard og besætning, modtog champagne på broen i Helsingør Kulturhavn, som 1. båd i mål, samt en flaske Mount Gay Rum, der var sponseret af Hans Just, for at have fuldført sejladsen.
De var alle glade for at have fuldført og specielt for at have lagt konkurrenterne bag, nu venter de spændt på, at de næste både kommer i mål.
Indtil da bliver tiden brugt til hovedregning. Kan de næste både nå at komme ind inden for den respit der skal gives eller kan de ikke. De skal give ca. 1 time og 25 sekunder i respit til næste båd der er Freedom.

Felterne er nu spredt over et stort område

Team Brunell, den store VO65, nærmer sig nu Storebæltsbroen, og den sidste båd Siv, en Maxi 77, er på vej til Sjællands Odde. Alle både der skal gennem Grønsund har passeret Sjællands Odde og de første af dem har passeret Røsnæs.


Ned igennem Storebælt er der kryds, så den strækning tager længere tid, så snart de sejler ind i Smålandsfarvandet kommer der slæk på skøderne og mere fart i båden.

Sejlerne er nu sendt afsted

Så er alle sejlerne sendt af sted nordover, alle starter forløb planmæssigt, ingen var over for tidligt.
Alle var lidt forsigtige grundet den nordgående strøm, kun 2 både havde lidt problemer med at komme tilbage til startsiden for at starte rigtigt, det kom de rigtig langt bagud ved. De har nu de næste 200 sømil til at indhente de andre.


6 både mødte ikke op til start, hvoraf de 3 havde meldt afbud-
I øjeblikket sejler de i meget svag vind ud for Gilleleje.
Følg bådene på TracTrac

 

Sjælland Rundt går sydover

Kl. 08.00 blev der sat grønt flag på Midtermolen i Helsingør

Sjælland skal holdes på styrbord, dvs. ruten starter sydover.
Efter moden overvejelse beslutte løbsledelsen til morgen, at de 6 timer med havblik meterologerne lovede lige efter starten for det meste af det sydlige Kattegat, ikke var en god start på sejladsen, så det blev den anden vej rundt.
Der burde stå noget mere vind i Øresund fra sydlig retning med nordgående strøm, så runding af Kronborg pynten skal gøres så tæt som muligt. Undgå at sejle ind i færgenes reserverede område og undgå at sejle ud i farvandssepareringen, som beskrevet i Sejladsbestemmelsernes Banebegrænsninger.
God tur rundt ønsker løbsledelsen

Løbsindelingen er klar

Kære deltagere,

så er tiden ved at nærme sig og jer der ikke idag har et gyldigt målebrev er blevet flyttet til Cruising løbet med start kl. 18.00.
Sidste Deltagerliste er lagt op kl. 6.34 d. 25.juni, kan du ikke se den, så skal du genopfriske siden.

Alle både vil i morgen ved registreringen blive udstyret med tracking udstyr, så bådenes sejlads kan følges direkte på internettet.
På linket:  TracTrac

På gensyn i Helsingør

Invitation

Distancesejladsen Sjælland Rundt 2017

torsdag d. 29. juni

Arrangør: Helsingør Sejlklub
Sted: Helsingør Nordhavn ved siden af Kronborg Slot

Oplev denne sejlads, der i 2016 kunne fejre, at det var den 70 gang den blev arrangeret af Helsingør Sejlklub. Sejladsen var i mange år verdens største kapsejlads, med over 2000 deltagende både. I mange år gik delltager antallet ned, men de sidste år har udviklingen vendt så flere og flere vælger, at prøve denne oplevelse at sejle langt og om natten.

Pages