INDBYDELSE

Helsingør Amatør Sejlklub
indbyder til sejladserne 
fredag d. 25. juni 2010
Sjælland Rundt, Hesselø - Hallands Väderö Rundt
Hesselø Rundt Twohanded

SEJLADSBESTEMMELSER

Der sejles efter de i Kapsejladsreglerne definerede regler inkl. Skandinavisk Sejlerforbunds og Dansk Sejlunions forskrifter, og de for denne sejlads særlige bestemmelser samt om natten erstattes "Retten til vejen Reglerne" af gældende søvejsregler. For éntype- og standardklasser sejles efter gældende klasseregler.

MÅLEBREV

Alle deltagere skal have gyldigt målebrev/klassebevis. Alle deltagere med et ikke-dansk udstedt målebrev bedes medbringe en kopi ved nummerudleveringen. 

KLUBMEDLEMSKAB

Skipper skal være medlem af en sejlklub godkendt af Dansk Sejlunion (eller den nationale myndighed for udenlandske både). Éntype- og standardbåde skal være medlem og godkendt af den pågældende bådtypes specialklub.

KAPSEJLADS-LØB

Der udskrives løb for éntype- og standardklasser (min 5 deltagere), DH2009, IRC samt LYS.
Der udskrives særskilt løb for hver bådtype ved min. 5 deltagere.
Flerskrogsbåde kan kun deltage i Hesselø - Hallands Väderö Rundt og Hesselø Rundt Twohanded.

Kapsejladsen Sjælland Rundt (SR)

START

1. start fredag d. 25. juni kl. ca. 10.00. Bane 1.
2. start fredag d. 25. juni kl. ca. 11.00. Bane 2.
Startlinie ud for Helsingør Nordhavn. Få store starter.
Ændringer af starttidspunkt fremgår af den endelige deltagerliste.
Starten vil gå nordover, hvis ikke sikkerheds hensyn kræver det modsatte.

BANER

Bane 1 (Mindre både): Omkring Sjælland gennem Bøgestrømmen: 216 sømil.
Bane 2 (Større både): Omkring Sjælland og Møn gennem Grønsund: 232 sømil.
Der sejles vest om Saltholm. Ved Sjællands Odde må der sejles gennem "Snekkeløbet"!

PRÆMIER

Der er præmie for hver 5. tilmeldte båd i hvert løb.

Kapsejladsen Hesselø - Hallands Väderö Rundt (HHR)

START

3. start Fredag den 25. juni. Startlinie ud for Helsingør Nordhavn. Start ca. kl. 13.00.

BANE

Helsingør - Hesselø - Lysegrund - Hallands Väderö - Helsingør. 
Banelængde ca. 101 sømil.

PRÆMIER

Der er præmie for hver 5. tilmeldte båd i hvert løb.

Kapsejladsen Hesselø Rundt Twohanded (HT)

START

4. start fredag den 25. juni. Startlinie ud for Helsingør Nordhavn. Start ca. kl. 14.00.

BANE

Helsingør - Lysegrund - Hesselø - Anduvningsbøje ved Isefjordens indsejling - Helsingør.  

Banelængde ca. 86 sømil.

PRÆMIER

Der er præmie for hver 5. tilmeldte båd i hvert løb.

Fælles for alle sejladserne

OMSEJLINGSRETNING

Vejledende offentliggøres ved flagsignal, der hejses på flagmasten på midtermolen kl. 08.00 på sejladsdagen. Den endelige omsejlingsretning bekendtgøres fra startbåden.
Grønt flag mærkerne om styrbord, rødt flag - mærkerne om bagbord.

SIKKERHED

Det er skippers ansvar, at båden er i forsvarlig stand og udrustet med det af Søsportens Sikkerhedsråd anbefalede sikkerhedsudstyr, skærpede for twohanded.

På hver båd skal der være minimum 3 personer dog kun 2 på twohanded. Der findes oversigt over anbefalet sikkerhedsudstyr på www.sjaellandrundt.dk

TIDSBEGRÆNSNING

Sjælland Rundt weekenden afsluttes kl. 22.00 søndag d. 27. juni.

Alle både der fuldfører efter tidsbegrænsningen noteres DNF (ikke fuldført).

FULDFØRERPRÆMIE

Samtlige fuldførende både modtager et Holmegård snapseglas som fuldførerpræmie

SEJLADSPROGRAM

Sejladsprogram med sejladsbestemmelser og praktiske informationer samt deltagerliste med løbsinddelinger kan hentes på www.sjaellandrundt.dk op til sejladsen eller Helsingør Amatør Sejlklub kan kontaktes. Programmet og deltagerlisten kan også fås ved nummerudleveringen.

TILMELDING

Kan foretages på hjemmesiden menupunktet Tilmelding og betales via netbank.
Du kan også udskrive Tilmeldingen og sende den sammen med check til Helsingør Amatør Sejlklub.
Husk at mærke betalingen tydeligt med Navn, Bådtype og Bådnavn.

MASSER AF AKTIVITETER

Helsingør Nordhavn og sejlklubben er fuld af sejlerliv under Sjælland Rundt-weekenden.

HAVNEPENGE

Deltagende både skal ikke betale havnepenge fra den 19.6. til den 29.6. 2009 kl. 16.00.

ANSVARSFRASKRIVELSE

Deltagerne deltager i stævnet fuldstændig på deres egen risiko (Se kapsejladsregel 4, Besluning om at deltage.) Den arrangerende myndighed påtager sig ikke noget ansvar for materielskade, personskade eller dødsfald, der opstår som følge af eller før, under eller efter stævnet.