Sjælland Rundt 2010 er slut for i år.

 Kl. 15.48.12 kom Heide-Witzka i mål som sidste båd med Norbert Stein som skipper, de blev hils velkommen til havnen med champagne.

 

Årets sejlads må evalueres som en ren reklame sejlads for en stor oplevelse, der var alle vindforhold og mulighed for at prøve kræfter med naturen, samtidig med at man kunne nyde den smukke oplevelse det er at se Sjælland fra yder siden, som var det oprindelige koncept for at lave Sjælland Rundt.

Vi i Helsingør vil gerne benytte lejligheden til at takke alle de glade sejlere der ankommer til Helsingør med smil på læben, fordi de havde haft en stor oplevelse, men intet stævne uden et eller andet der går galt og i år var der problemer med at et af telefonnumrene havde byttet på to cifre, det beklager vi meget, men det har ingen indflydelse på det endelige resultat. Et andet punkt er at sejladsens begrænsninger af sejladsområdet er underlagt de almindelige restriktioner for sejlads i vore farvande, de skal overholdes og vi gør hvad vi kan for at kontrollere at de overholdes, så læs sejladsbestemmelserne og overhold de krav der er, så vi ikke skal misforstå hinanden.