Natten er ved at sænke sig over Sjælland

På Sjælland Rundt banerne sejler de fleste stadig, kun i løb 1 er der kommet både i mål, 8 styk har passeret mållinjen, med Essex Girl som den første, men udregnet efter respit/handikap system DH blev Viatempo ført af Jan Madsen fra Helsingør vinder på pointtid.

8 både er på vej op fra Øresundsbroen, hvor af de sidste nok kommer til at ligge meget i vindstille.

 Kl. 22.30 er alle Hesselø Rundt bådene kommet i mål efter en tur rundt henholdvis Hallands Väderö og Hesselø, de har haft et rigtig godt kryds til Kullen, derefter kunne de fleste holde Väderöen op, omkring Lysegrund døde vinden ud for derefter at blæse op til 15 ms, så der måtte kæmpes til man komme over og fik slæk på skøderne. Alle udtrykte tilfredstillelse med de nye baner og tiltaget med twohanded sejlads.

På lille bane gennem Bøgestrømmen har 4 passeret Farøbroen ud af de 13 der stillede op til start, så der venter dem en langt nat i meget svag vind.